'); fbq('track', 'PageView'); &ev=PageView&noscript=1"/>
Lykke Per

Lykke Per

Mandag d. 8. september kl. 19:30
Jenle, Jenlevej 6, 7870 Roslev

Lykke-Per er en gribende teaterforestilling, der tager dig med på en tempofyldt, interaktiv rejse gennem Henrik Pontoppidans 800 siders nobelprisvindende roman af samme navn.

Peter Andreas Sidenius vokser op i et strengt og moraliserende præstehjem i en lille by i Midtjylland. Her skal man nøjes, være ydmyg og stille sig tilfreds. Men Peter Andreas vil ændre verden. Han flytter til København i en indædt tro på, at han er skabt til noget ekstraordinært stort. Han forkaster sin fortid, kalder sig ‘slet og ret Per’ og hvirvler sig ud i en blodtørstig kamp efter den prestige, han mener, han har fortjent.

Lykke-Per foregår i en turbulent tid – for ca. 100 år siden – hvor Danmark satte alt ind på, at den industrielle omvæltning skulle redde os alle: Fantastiske kraft-motorer drevet af naturkræfter og gas skulle ændre verden, som man kendte den, og vække det kulturelle menneske til en ny verdensorden, hvor alle jordens beboere skulle eksistere i solidarisk samhørighed.

Lykke-Per er en utrolig fortælling om at ville lykkes i livet – at vriste sig fri af livets spændetrøje, at gå efter det yderste og… lykkes med livet uden at tabe sig selv.

Skuespillere: Sofie Ancher Vea, Matias Hedegård Andersen og Henrik Blauner

Instruktion: Rasmus Ask

Lyd design: Johannes Smed

Lysdesign: Søren Lydersen

Kostumer: Jill Poczkai Ibsen

Dramaturgi: Gitte Villadsen

Manuskript: Julie Petrine Glargaard, Rasmus Ask og Gitte Villadsen

Varighed: 80 minutter uden pause.

Billetter: 150,- kr plus gebyr - unummererede pladser - ungdomsbillet (u. 25 år) 75,- kr plus gebyr

Turnénetværket Danmark/Turnèteater.DK

 

 

 


1. Antal billetter


2. Placering


3. Billettype