Oliver Stanescu – Noget nyt siden sidst?
Torsdag den 26. august 2027 kl. 20.30 er Oliver Stanescu tilbage i Skive Theater med sit helt nye comedyshow Noget nyt siden sidst? Her skruer Danmarks måske mest ihærdige smalltalker igen op for skarpe observationer, personlige historier, improvisation og mødet med publikum.
Efter succesen med Smalltalk fra 2025 er Oliver klar med nyt materiale og nye spørgsmål. For hvad er der egentlig sket siden sidst? Og er det overhovedet muligt at stille det spørgsmål til et helt teater uden at få nogle temmelig uventede svar?
Publikumsinddragelsen er en vigtig del af Oliver Stanescus comedyunivers, og derfor kan ingen helt vide, hvor aftenen ender. Hans stil balancerer det skarpe og grænsesøgende med charme og selvironi, mens hverdagens små og store absurditeter bliver vendt, drejet og gjort til comedy.
Noget nyt siden sidst? sender Oliver Stanescu rundt i hele Danmark med mere end 28 stop, og turnéen byder også på en milepæl, når han som den første danske komiker indtager KB Hallen med sit eget show.
Men inden da går turen til Skive. Så tænk lige over dit svar, hvis Oliver spørger:
Er der sket noget nyt siden sidst?
Oplev Oliver Stanescu – Noget nyt siden sidst? i Skive Theater torsdag den 26. august 2027 kl. 20.30.