Martin Kanstrup
En Komisk Musikalsk Rejse Gennem Hverdagen
Når Martin Kanstrup indtager KulturCenter Skives gårdhave, bliver det med et helt nyt og anderledes og unikt show, som kun kan opleves ganske få steder til sommer. Det bliver en ny, frisk udgave af Martins komisk-musikalske univers, uden at han slipper humoren, som publikum elsker ham for.
Martin Kanstrup er entertainer, trubadur og spillemand, og med sit særlige miks af musik og humor har han for længst markeret sig som et af de mest folkelige og hjertevarme navne på den danske komikscene.
I Martins univers bliver hverdagen til komedie. Han fortæller skæve, finurlige historier på thybomål, hvor mænd kan grine ad sig selv, kvinder kan grine af mænd, og alle kan nikke genkendende til fortællinger om kærlighed, venskaber og livets små kriser.
Koncerten afvikles udendørs i vores hyggelige gårdhave, men der er naturligvis vejrgaranti – i tilfælde af ekstremt dårligt vejr rykker vi indendørs, så oplevelsen er sikret uanset hvad.
Koncerten er som udgangspunkt stående, men der vil være et begrænset antal siddepladser udendørs samt flere siddepladser i vinbaren lige ved siden af, hvor man stadig kan følge med og nyde stemningen.
Glæd dig til en fantastisk aften med latter, musik og skæve indblik i hverdagen, når Martin Kanstrup med gæster optræder i Gårdhaven – en koncert med nærvær, humor og masser af genkendelige øjeblikke, leveret af en entertainer, der mestrer kunsten at gøre det almindelige ekstraordinært.
Program:
18:00 Indgangen åbner
19:00 Support (offentliggøres senere)
20:30 Martin Kanstrup
Menu: