Lørdag den 9. oktober 2027 kl. 20.00

Brothers in Band (ES)

Lørdag den 9. oktober 2027 bliver der skruet op for nogle af rockhistoriens mest ikoniske guitartoner i Skive Theater, når Brothers in Band for første gang kommer til Danmark med The Very Best of Dire Straits.

Brothers in Band har gennem årene opbygget et internationalt ry som et af verdens førende og mest musikalsk præcise Dire Straits tribute-bands. Med udsolgte koncerter verden over genskaber de ikke blot sangene, men også lyden, arrangementerne og den helt særlige atmosfære fra Dire Straits' storhedstid.

I front står Angelo Fumerola, der har gjort Mark Knopflers karakteristiske guitarspil og vokal til sin specialitet. Det berømte fingerspil, fraseringerne og den underspillede vokal rammes med imponerende præcision, og sammen med et stort hold af dygtige musikere bringer han Dire Straits' musik tilbage på scenen.

I 2025 spillede Brothers in Band 67 koncerter på tværs af Europa, Sydamerika og Nordamerika. I efteråret 2027 går turen for første gang til Danmark, hvor publikum kan opleve deres The Very Best of Dire Straits-show.

Glæd dig til en aften med Dire Straits' største sange, virtuost guitarspil og et band, der går langt for at ramme den originale lyd og stemning.

Oplev Brothers in Band – The Very Best of Dire Straits i Skive Theater lørdag den 9. oktober 2027.

 


1. Vælg placering


2. Billettype