Netværksforedrag med Christina Boutrup - LUKKET ARRANGEMENT - KUN FOR SPONSORER

Onsdag den 1. oktober 2025 kl. 19.00

Velkommen til et spændende foredrag i KCS SponsorNetværk med

Christina Boutrup:

SUPERMAGTEN KINA OG DEN NYE VERDENSORDEN

onsdag 1. oktober kl. 19:00

 

Efter foredraget er der hygge og netværk med lidt lækre hapsere fra Madsen & Fjalland og gode vine fra Søegaards Vinhus

 

Den næste industrielle revolution er grøn, og den er drevet af Kina. Det kan virke paradoksalt, at Kina, som er verdens største CO2-udleder, også er det land, der investerer mest i grønne teknologier og samtidig kontrollerer forsyningskæderne til produktion af solceller, vindmøller, batterier og elbiler. Kinesiske virksomheder er ikke bare billige, de er også innovative og på vej ind i en fremtid med flyvende biler og menneskelignende robotter. Til stor inspiration for det globale syd, hvor mange lande følger det kinesiske eksempel.

Foredraget giver indblik i Kinas voksende rolle i verden og tegner konturerne af fremtidens fossilfrie samfund.

Christina Boutrup er uddannet erhvervsjournalist og en af landets førende Kina-kendere. Hun har boet i Kina i flere omgange, senest som Asien-korrespondent for TV2. Hun har fulgt Kinas udvikling tæt siden 2004 og rejst i hele regionen, blandt andet som vært for radio- og tv-programmer.
Hun har skrevet flere anmelderroste bøger om verdens nye supermagt og er aktuel med ”Den grønne supermagt – Sådan farver Kina vores fremtid”.
Desuden er hun anerkendt af Thinkers 50, medlem af Dansk Konkurrenceevneråd og har været udpeget til den danske regerings ekspertpanel med fokus på Kina.

Ønsker du og en ledsager at deltage til efterfølgende netværk med lidt mundgodt, skal tilmelding ske til Lene på LN@kcskive.dk senest 26. september.

 

 

Lukket arrangement - KUN FOR SPONSORER

Der er ingen billetter til salg.